MobilePay Dankort + VISA/Dankort VISA VISA Electron Mastercard Maestro

Alt om solfilm

 

Indvendig eller udvendig montering?


Generelt får man den bedste varmereduktion, ved at solen rammer solfilmen FØR den rammer vinduet, så udvendig solfilm bør altid være 1. prioritet. På glas hvor udvendig montering ikke er en mulighed, kan man i stedet benytte en indvendig solfilm.

 

nyere 3-lags lavenergivinduer (eller vinduer fra 2010 og frem) skal du som udgangspunkt altid montere solfilmen udvendigt på dine vinduer.


ældre 2-lags lavenergivinduer (typisk fra før 2010) kan man ofte godt montere solfilm på indvendig side, uden stor risiko for revnedannelser.


Gamle termovinduer tåler det meste, også vores indvendige solfilm. Gamle termoruder har typisk ingen kodeskrift i rudekanten, og der må ikke stå noget som ARGON, GAS, Low e.

 

Lavenergiruder kendetegnes ofte ved tekster i rudekanten med fx. ARGON, GAS, Low e, og i det hele taget med en lang kodelignende tegnsætning.


Er du i tvivl om hvilken vinduestype du har, skal du kontakte en glarmester (eller din ejendomsbestyrer). Solfilmgruppen kan ikke vejlede i vinduestyper, og påtager sig intet ansvar for forkert monteret solfilm på dine vinduer.


1. Sådan vælger du solfilm

Vi får mange forespørgsler på solfilm som skal være helt transparent, reducere meget varme, reducere blænding og samtidig være umulig at se ind af UDEN at ændre udsynet indefra. Den slags solfilm findes desværre ikke, og derfor handler det om at finde det bedste kompromis for dig.

 

Det er derfor vigtigt at læse vores guide herunder, samt forklaring til vores data, for her står alt hvad vi selv kan fortælle dig. I sidste ende er det dine vinduer og dig der skal leve med varmen og lyset som er der (eller forsvinder). Derfor skal valget af solfilm være 100% dit eget.


2. Mørke/spejlende solfilm mod varme, indkig og blænding


For at afskærme mod blænding og/eller indkig, er man nødt til at vælge en mørk eller meget spejlende solfilm. Jo mørkere, eller mere spejlende solfilm du vælger, des svære er det at kigge ind ad dine vinduer. Men det er vigtigt at huske på, at UANSET hvilken solfilm du vælger, kan man ALTID kigge ind, når der er lyst inde, og mørkt ude.

Meget mørke eller spejlende solfilm, reducerer også mest solvarme. Jo mere man ”lukker af”, des mørkere bliver det inde, jo svære er det at kigge ind, og jo mere varme holder man ude.

Man kan IKKE få en næsten usynlig solfilm, som fjerner eller reducerer indkig og/eller blændning mærkbart, det findes ikke. Blændning og indkig skal reduceres ved hjælp af mørke eller spejlende solfilm.


Indvendig montering (1 er mest effektiv)
 

1. Argent Silver 80 Den bedste mod indkig og blændning

2. Argent Silver 70 Et oplagt valg, hvis du vil have noget lidt midt imellem

3. Argent Silver 50 Ikke god mod indkig og blændning, men afviser over 50% solvarme


Udvendig montering (1 er mest effektiv)
 

1. Vista 99 XC Den ultimative solfilm mod indkig, OGSÅ når der er mørkt ude og lyst inde

2. Chrome 285 En af de mest almindelig solfilm mod varme, lys/blændning og indkig

3. Chrome 270 En lysere udgave end Chrome 270, mindre god mod indkig, men stadig super mod varme

 

3. Neutrale solfilm som holder varmen ude

Hvis du ønsker at reducere varmeindfaldet gennem dine vinduer, uden at vinduerne bliver for mørke eller spejlende, kan det lade sig gøre med vores neutrale solfilm. Disse solfilm har ikke meget farve eller spejl i sig, så de er også oplagte til butikker og museer, hvor man ønsker at kunne kigge ind igennem vinduerne, og samtidig undgå at miste for meget lysindfald. Neutrale solfilm er typisk ikke helt så effektive mod varme, som solfilm med meget spejleffekt (læs punkt 2). Neutrale solfilm egner sig ikke til problemer med blænding og indkig, men er udelukkende effektive mod for meget varme. Neutrale effektive solfilm, er typisk lidt dyrere end andre solfilm, da de er væsentligt mere kostbare at producere. De helt neutrale solfilm, kan næsten ikke ses, når de er monteret korrekt.

Indvendig montering (1 er mest neutral/usynlig)

 

1. Neutral 40 UVC Afviser 42% varme, men er en smule mere tonet end Clear UV 1

2. MultiGlass 66 Afviser 66% varme, men kan have en lille smule guldskær under nogle lysforhold. Bør derfor ikke anvendes til eks. butikker hvor man altid skal kunne se helt uhindret ind igennem vinduerne.

Udvendig montering (1 er mest neutral/usynlig)

 

1. 3M Prestige 70 Afviser 61% varme og er den absolut mest foretrukne neutrale solfilm mod varme

2. Spectra 44 XC Afviser 62% varme og er den mest effektive film mod varme (minder meget om 3M Prestige 70)


 

4. Solfilm mod falmning og UV-stråler

Falmning skyldes flere ting, bla. sollys, solvarme, UV stråler, men også indvendige spots og rumtemperatur. Solfilm kan ikke forhindre falmning, men det kan forlænge levetiden på udstillede varer og produkter betydeligt. Falmning er typisk et problem for butikker og museer, hvor man også er afhængig af, at man kan kigge uhindret ind igennem sine vinduer. Derfor kan man med fordel bruge vores mest neutrale solfilm, som afviser varme og de fleste UV stråler, men ikke tager meget lys.

Alle solfilm tager som udgangspunkt mindst 99% UV-stråler, så næsten uanset hvad du monterer, vil du opnå en markant forskel i eks. falmning af inventar og udstillede genstande.

Vores UVC 1 film tager et bredere spektrum af UV-stråler, så har du meget kostbare genstande som har stor betydning for dig, vil denne være den bedste solfilm. UVC 1 er tæt på usynlig når den er monteret korrekt.


Indvendig montering (1 er mest neutral/usynlig)
 

1. Clear UVC 1 Afviser 14% varme og er det bedste valg, hvis du kun har problemer med falmning

2. Neutral 40 UVC Afviser 42% varme, men er en smule mere tonet end Clear UVC 1

 

5. Sådan læses solfilmens data
 

Solenergi absorbering

Viser hvor meget af den afviste varme som bliver absorberet i vinduet. Hvis du fx. vælger en solfilm, som har en absorbering på 70%, vil dine vinduer blive meget varme når solen står på. En solfilm med 26% absorbering, vil blive meget mindre varme, og er derfor også mere effektiv mod varme fra solen. Har du lavenergi vinduer, anbefaler vi typisk, at man holder absorberingen på under 40%, for at reducere risikoen for skader på glasset.
 

Udvendig refleksion

Viser hvor meget mere dine vinduer vil ”skinne” når solfilm er monteret. Vælger du fx. en Argent Silver 80 med en udvendig refleksion på 55%, vil du tydeligt kunne se, at du har monteret solfilm i dine vinduer. Jo højere en refleksion, jo nemmere vil du kunne spejle dig i dine vinduer.
 

Lysgennemgang

Viser hvor meget lys der kommer gennem solfilmen. Monterer du eks. en solfilm med 70% lysgennemgang, som er en af de lyseste solfilm, vil du næsten ikke miste noget af det naturlige dagslys. Vælger du i stedet en solfilm med 12% lysgennemgang, vil du miste en del af dit dagslys, og måske savne lyset i de mørke måneder.

HUSK at lysgennemgangen meget ofte har betydning for hvor effektiv solfilmen er mod varme og blænding. Jo lavere lysgennemgang, des mere effektiv. Jo højere lysgennemgang, des mindre effektiv. Er man i tvivl, kan man med fordel vælge en solfilm som ligger midt i alle data. Vælger man en solfilm med eks. 10% lysgennemgang, kan man tro at der bliver helt mørkt, og man ikek kan se noget indenfor. Men ens øjne, kompenserer for det manglende lys, så selv en lav lysgennemgang på eks. 10%, virker faktisk ikke af særlig meget, du skal altså ikke tænde lys, for at se noget, det er måske mere som at gå med lyse solbriller indenfor.

UV reduktion

Viser hvor meget UV lys den pågældende solfilm blokerer. UV lys er medvirkende til falmning af inventar og udstillede varer, og kan være årsag til hudkræft. ALLE vores solfilm afviser mere end 99% UV stråler.
 

Blændingsreduktion

Viser hvor meget af solens skarpe lys, den pågældende solfilm afviser. Jo højere blændingsreduktion, des mindre blænding får du i eks. øjne og skærme. Hvis du har store problemer med blænding i øjne eller skærme, eller vil du gerne afskærme mod folk som kigger ind af dine vinduer, skal du vælge en solfilm med en så høj blændingsreduktion som muligt. Husk, at jo høre blændingsreduktion, des mindre lys vil der typisk komme igennem dine vinduer.


Solenergi afvist

Viser hvor meget af den direkte varmestråling som kommer gennem vinduet bliver afvist. Solenergi er en kombination af solens varme stråler og IR stråler, som varmer mennesker, dyr, overflader og rum op. Hvis du prøver at stille dig hen foran et vindue, når solen står direkte på, vil du kunne mærke en skarp strålevarme på din krop. Monterer du fx. en solfilm med en solenergi afvisning på 50%, vil den strålevarme som du oplever foran dine vinduer, blive reduceret med 50%.

 

Kan du selv montere solfilm?

Hvis du følger vores guides til montering af solfilm, er det ikke svært at montere solfilm. Vi foreslår at man ser vores videoer et par gange, og downloader vores monteringsanvisning.


Se vores kanal på https://www.youtube.com/user/Solfilmgruppen

 

Vi har samlet nogle små videoer som viser hvordan man bla. monterer solfilm og sikkerhedsfilm, samt afmonterer solfilm. Der vil løbende komme flere videoer til, som viser hvordan du får mest ud af vores produkter.

 

Har i behov for hjælp til montering af solfilm?

Er i en virksomhed i Københavnsområdet og har en større opgave byder vi gerne ind. Brug vores formular og indhent et tilbud på montering af solfilm.


Playliste med montering af solfilm

 


Copyright Solfilmgruppen A/S 2024