Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Maestro VISA MasterCard MobilePay

Solgardiner til skibe

Solfilmgruppen er dansk forhandler af Sunflex gardiner.

Sunflex er et dansk brand, som har mere end 45 års erfaring med at producere solgardiner til skibe med lysreflekterende og antiblændende effekt. Solgardinerne er designet som et rullegardin, så du nemt kan justere, hvor meget lys du ønsker at lukke ind. Samtidig er gardinerne effektive til at holde solvarmen ude i sommermånederne.

Vi har mange sejlere blandt vores kunder, og vores solgardiner til skibe er blandt de foretrukne rullegardiner på markedet. Faktisk producerer Sunflex solgardiner til kunder over det meste af verden. Sunflex solgardiner er lette at betjene, yderst holdbare og kræver ingen vedligehold. Så vi undrer os ikke over, at gardinerne er populære i sejlermiljøet. Gardinerne er nemme at montere, og du kan eventuelt sætte dem op ved at benytte allerede eksisterende huller eller beslag over vinduerne. Det gør du typisk i loftet. Når du køber solgardiner hos os, får du alt tilbehør med – såsom topbeslag og skruer, som du skal bruge til monteringen. Du kan desuden vælge at sætte wire på gardinerne, så de er holdt godt på plads, hvis der skulle komme høj sø og godt med bølgegang.


Nogle gange kan vinduets form gøre det vanskeligt at finde egnede solgardiner. Vi forhandler solgardiner til skibe, som passer til langt de fleste typer af vinduer – også til mange skrå vinduer. Nedenfor kan du se de forskellige modeller af solgardiner til skibe, som vi forhandler hos Solfilmgruppen. Klik på de forskellige typer af solgardiner og læs mere om det enkelte gardins størrelse og vælg, om det skal betjenes i højre eller venstre side af vinduet.

Som udgangspunkt skal solgardiner betjenes i den side, hvor det er lige. På den måde undgår du, at skrå solgardiner vil trække skævt, når de bliver rullet op og ned. Solgardiner i den rette størrelse Når du bestiller solgardiner til skibe, er det en god idé at have foretaget en opmåling af vinduernes størrelse. Vi kan levere solgardiner i alle mål. Så indtast de korrekte mål og få solgardiner i netop den størrelse, der passer til vinduerne på skibet. Vi anbefaler, at du lægger mindst 1-2 cm til i bredden i både top og bund. På den måde er du helt sikker på, at vinduet bliver dækket af vores solgardiner. Højden skal du derimod måle så præcist som muligt fra dér, hvor du vil have kassetten i toppen monteret og ned til bunden af vinduet.

Klik her, og se billeder af Sunflex gardiner til skibe